Bliv en del af virksomhedens succes
"Jeg er glad for at mine ideer og kreative indspark ofte imødekommes positivt, således at jeg oplever at have medindflydelse i det daglige arbejde, samt at kunne være med til at sætte mit personlige præg på den kommunikative retning.
I grenke handler det ikke bare om analytisk tankegang med fokus på viden og faglige kompetencer, men om at være handlekraftig, at tænke innovativt og gå alternative veje. Den virkelighed, grenke befinder sig i, udfordrer konstant min teoretiske viden gennem eksekvering af arbejdsopgaver, hvor alt lige fra udarbejdelse af nyhedsbreve til mere langsigtede marketingstrategier af fx. sociale medier. Det kræver omstillingsparathed og kreativitet. Det stiller dermed krav til medarbejderen om initiativ, vedholdenhed og problemløsning, samt ikke mindst teamwork og kollegialt samarbejde. Det er denne dynamiske og processuelle måde at anskue tingene på, der gør at min faglighed og professionalitet ikke bare udfordres, men også udvikles på en levende arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens. "